Gå tilbage til forside

DANAFRIKAKULTUR INVITERER ALLESAMEN TIL KONCERTET MED ANGELINE KIDJO

 

 

 

 

Tryk på ? for at få vist tastaturgenveje.

 

Kære alle

Hermed rabatlink til kidjo koncerten. Send det gerne videre til alle jeres venner. Danafrika laver lækker varm mad. Vi ses.. og glæder os.

mvh
Issiaga Sidibe´

 

ANGÉLIQUE KIDJO er en af de største afrikanske sangstjerner. I Danmark kendes hun bedst for 90’er-hittet ”Agolo”, men det er kun en lille del af den 53-årige sangerindes imponerende karriere. KIDJO, der kommer fra det lille afrikanske land, Benin, debuterede tilbage i 1988, hvor hun lod sig inspirere af idoler som Nina Simone og Aretha Franklin, ikke mindst på grund af disse kunstneres personlige og politisk farvede sangtekster.

Siden dengang har hun med stor succes parret den afrikanske musiktradition med den vestlige verdens pop og jazz. Hun har udgivet ti albums, og arbejdet sammen med supernavne som Bono, Carlos Santana, Joss Stone, Alicia Keys og Peter Gabriel.KIDJOs seneste album, ”Eve”, udkom i år og er, ifølge hende selv, dedikeret til Afrikas kvinder: ”De kæmper alle en utrolig kamp, de er smukke, og til trods for al modgangen, så smiler de! Sådan kæmper man videre med værdigheden i behold”.

Ved siden af sin musikkarriere er ANGÉLIQUE KIDJO desuden politisk aktiv, blandt andet som ambassadør for UNICEF. The Guardian har udnævnt hende som en af verdens mest inspirerende kvinder, og hun optrådte i København ifm. med FN’s 2009-Klimatopmøde.

Det er kort sagt et både musikalsk og politisk ikon, der kommer forbi Amager Bio, lørdag den 11. oktober 2014. 

 

AFTERPARTY;
efter, at KIDJO har optrådt, har man desuden mulighed for at feste videre i Amager Bio, når DJ Gaïnde fra Malmø sætter stemningen med dejlig afrikansk musik, såsom highlife, soucousse, afrobeat, mbalx, bambara og afroreggae.Forsalget er allerede i gang via linket til BILLETnet.dk nedenfor.

Rabat Link
Rabat link: http://bit.ly/1tnOk82

AMAGER BIO.DK: http://www.amagerbio.dk/index.php/events/index/ang%C3%A9lique-kidjo-%28ben%29/11-10-2014
FACEBOOK: http://www.facebook.com/events/489772161151053/
BILLETTER: http://www.billetnet.dk/checkout/event.php?eventId=AMA1110H


 

 

 

 

 

DANAFRIKAKULTUR INVITERER ALLESAMEN TIL KONCERT MED KHALED

 

 

 

Raïmusikkens ukronede konge Khaled vender tilbage til København

Da Khaled sidste gang besøgte Danmark spillede han for et totalt udsolgt publikum i Store Vega. D. 31. oktober vender manden bag hittet "Aicha", der også er blevet fortolket af danske Outlandish, tilbage til Amager Bio parat til at gentage succesen.

Khaled er navnet, han er født i 1960 i Algeriet - raïmusikkens hjemland. Allerede som 10-årig optrådte han på gaden med sit første band Les Cinq Étoiles. Senere avancerede han til bryllupssanger. I dag gør han sig bemærket på den globale musikscene som kongen af raï. Sidste gang overraskede Khaled publikum med at synge "Aicha" sammen med Outlandish, hvilket nærmest fik taget til at lette på Vega. Der... er igen i år lagt op til et brag af en koncert, når Khaled indtager scenen i Amager Bio.

Raï
Raï er betegnelsen for en stilart inden for Vestalgerisk popmusik. Genren er karakteriseret ved ofte at have enkle og kontroversielle tekster, der kredser om forbudte emner og situationer såsom sex, alkohol og kærlighedens vilkår for en kriseramt algerisk ungdom. Oprindeligt havde raï en akustisk lyd skabt af bl.a. rørfløjter (qasaba) og håndtrommer (gallal), men i løbet af 80’erne gennemgik genren en omvæltende modernisering. Det var især den visionære producer Rachid Baba Ahmed, der ved at inkorporere vestlige elektrisk forstærkede instrumenter (fx bas og synthesizere) transformerede lyden af raï.

Ahmed arbejdede med en ny generation af sangere heriblandt Khaled. Sammen gav de raïmusikken en mere poppet lyd. Syntesen af algerisk musiktradition og vestlig pop fik markedet til at reagere, og på rekordtid blev Khaled forvandlet til et glitrende popidol i Algeriet.

Verdensomspændende popidol
Khaleds karriere tog en international drejning, da han forlod sit hjemland og flyttede til Frankrig. Her udsendte han i 1991 albummet "Khaled", som gav ham stjernestatus i landet og blandt nordafrikanske emigranter kloden rundt. Siden har Khaleds publikum og anerkendelse på den internationale musikscene vokset sig endnu større i takt med en stigende interesse for etnisk musik på de vesteuropæiske plademarkeder. I dag er hans smørbløde stemme og inciterende rytme ikke til at komme uden om. Kongen af raï er naglet fast som en lysende stjerne på såvel den arabiske som den vestlige nattehimmel.

I 2012 udgav han albummet C'est la vie.

Det markerer hans første store samarbejde med producer RedOne.
Titelnummeret "C'est la vie" var en succesfuld single på de franske Singles chart . Hvor de lå nr.1 længe. Der er samarbejde på albummet af Pitbull, Mazagan og Marwan.

billetter på www.billetnet.dk

Dørene åbnes kl. 20.00. Dj Roubla spiller arabisk-Rai musik. Khaled går på 21.00